Nicolas Kock Kvartet, opvarmning til festival på Esbjerg Gymnasium
Esbjerg Gymnasium (EG)
Spangsbjerg Møllevej 310,
6705 Esbjerg
Billetsalg
Opvarmningskoncert til Esbjerg Jazzfestival: Nicolas Kock Kvartet hylder Paul Desmond
Som optakt til årets Esbjerg Jazzfestival inviterer vi til en stemningsfuld opvarmningskoncert på Esbjerg Gymnasium fredag den 6. februar kl. 19.00.
Aftenen byder på koncert med Nicolas Kock Kvartet, bestående af musikere uddannet fra konservatoriet i Esbjerg og med en stærk tilknytning til byens levende jazzmiljø. Kvartetten hylder en af jazzhistoriens mest ikoniske altsaxofonister, Paul Desmond, kendt for sin lyriske klang og sit elegante spil. Sammen med markante navne som Chet Baker, Gerry Mulligan og Stan Getz var Desmond central i udviklingen af den stil, der senere blev kendt som West Coast Jazz.
Koncertens program vil tage publikum med ind i den lette, luftige og melodiske klangverden, som kendetegner denne epoke i jazzhistorien. Undervejs vil Nicolas Kock fortælle om musikken og give et smugkig på, hvad man kan glæde sig til under årets festival.
Esbjerg Jazzfestival finder sted fra torsdag den 12. februar til søndag den 15. februar og byder på omkring 40 koncerter fordelt over området. Alle fire musikere fra kvartetten kan også opleves i forskellige sammenhænge hen over festivaldagene.
Glæd jer til en inspirerende aften, når vi tager forskud på årets jazzfest i Esbjerg!
Nicolas Kock Kvartet
Brian Svendsen saxofon,
Bo Møller Guitar
Søren Pederson trommer
Nicolas Kock kontrabas.