Skip to main content

MGK Scene på Konservatoriet

13. februar, 2026
Kl. 16:00

Syddansk Musikkonservatorium
Kirkegade 61, 6700 Esbjerg


Entré: Gratis

Glæd dig til at møde næste generation af musikere fra MGK-Syd! De unge talenter fra Esbjerg, Kolding og Sønderborg viser, hvad de kan, når de går på scenen.

Kl 16:00 Barfoed (Kolding afdelingen)

Med masser af saxofon, push pad og kontrabas får Barfoed skabt et usædvanligt lydbillede. Barfoed leger med lyden af den nordiske folketradition, skæve taktarter og elektroniske beats. 

Man mærker en rå energi i musikken, som breder sig ud over scenekanten. En energi, der kommer fra et væld af følelser, som bliver udtrykt i en blanding af frie impro-passager og gennemarrangerede kompositioner. Kompositionerne har sit udspring i naturen og du vil blive taget gennem storm til havs, fest hos en ræv, Berlins gader og skovens dybe stille ro.

Barfoed er en musikalsk legeplads. Glæd dig til at blive overrasket.

Line up:

Amalie, baryton sax

Kresten, baryton sax

Jonas, tenor sax

Kamilla,  alt sax/fløjte

Jacob, fløjte

Oliver, trommer

Hugo, push pad

Louise kontrabas og guitar

 

16:30 Sønderborg afdelingen

En saxofon og guitar duo fra MGK Sønderborg vil se frem til at spille en række jazzstandarder i en art af både medium tempo og ballader.

Line up:

Saxofon: Jonas Kristiansen 

Guitar: Anton Kløvgaard Rothemejer 

17:00 NicoJazz (Esbjerg afdelingen)

NicoJazz – souljazz med rødder i 60’ernes groove

NicoJazz er en jazzkvintet der har kastet sig over musikken fra nogle af jazzens helt store legender – trompetisten Lee Morgan og trommeslageren Art Blakey. Med afsæt i 60’ernes souljazz leverer bandet et energisk og medrivende udtryk med klart fokus på swing, groove og blues.

Kvartetten fortolker klassikere med respekt for traditionen og med plads til spilleglæde og nærvær. På repertoiret finder man blandt andet velkendte numre som The Sidewinder, Moanin’ og Take Five, præsenteret i levende og nutidige fortolkninger.

NicoJazz henvender sig både til garvede jazzlyttere og nye publikummer, der ønsker at opleve jazz, når den swinger, groover og går direkte i kroppen.

Line up:

  • August Biruk Malmkvist Hansen, trommer
  • Ebbe Møller Friisberg, guitar
  • Memphis Buchwald Nielsen, bas
  • Roberta Chili Lily Margrethe Joern, sang
  • Simon Holmberg, klaver

Line up

  • MGK elever fra Koding, Sønderborg og Esbjerg