Skip to main content

 Henrik Gunde Solo på Konservatoriet

13. februar, 2026
Kl. 20:00

Konservatoriet
Kirkegade 61
6700 Esbjerg


Entré: Gratis

En aften med Henrik Gunde solo
Henrik Gunde – en af landets bedste jazzmusikere giver solokoncert i Esbjerg
Det er ikke hver dag, man får mulighed for at opleve en af Danmarks mest eftertragtede jazzpianister helt alene ved flyglet. Men nu sker det: Henrik Gunde giver for første gang en solokoncert i Konservatoriets sal i Esbjerg.
Henrik Gunde er kendt som en af landets absolut bedste jazzmusikere, og han er ovenikøbet fra Sneum. Han var blandt de første studerende på den rytmiske linje ved konservatoriet i Esbjerg og har siden sat sit tydelige præg på den danske og internationale jazzscene.
Som pianist har Gunde været en højt værdsat “sideman” i utallige sammenhænge. Han har i mange år været fast medlem af DR Big Band og er samtidig den foretrukne pianist for både Erik Grip og Rasmus Dissing, søn af den legendariske Poul Dissing. Hans musikalitet, energi og nærvær har gjort ham til en af de mest brugte og respekterede musikere i landet – på tværs af genrer.
Ved koncerten i Konservatoriets sal får publikum mulighed for at opleve Henrik Gunde helt solo. Det bliver en sjælden og unik oplevelse, hvor hans virtuositet og personlige udtryk får frit spil ved det store flygel.
En koncert med Henrik Gunde er altid en oplevelse – men denne gang bliver det noget helt særligt.