Åbningskoncert Gunde/Juhl/Kock Sekstet
Konservatoriet
Arrangør: Esbjerg Jazzfestival
Billetsalg
Line up
- Signe Juhl – sang
- Henrik Gunde – klaver
- Nicolas Kock – bas
- Alfred Storm – trommer
- Brian Svendsen – saxofon (medvirker i 2. sæt)
- Bo Møller – guitar (medvirker i 2. sæt)
Fremragende sekstet åbner Esbjerg Jazz Festival
Dette fremragende orkester åbner den fjerde udgave af Esbjerg Jazz Festival, og publikum kan se frem til en aften fuld af intensitet og musikalske perler.
Første sæt byder på en hyldest til to legendariske svenske jazzikoner: Jan Johansson og Monica Zetterlund. Pianisten Henrik Gunde fortolker Jan Johanssons musik og fremfører blandt andet udvalgte stykker fra den ikoniske plade “Jazz på Svenska”, en klassiker i jazzhistorien.
Herefter træder sangerinden Signe Juhl på scenen og fortolker nogle af Monica Zetterlunds uforglemmelige sange, som hun blandt andet opførte sammen med pianisten Bill Evans i 1960’erne.
Efter pausen udvides sekstetten med saxofonist Brian Svendsen og guitarist Bo Møller, og publikum kan glæde sig til en rundrejse gennem højdepunkter fra de mange temaaftener, Nicolas Kock har skabt over de sidste 14 år. Her fejres de største jazzstemmer som Billie Holiday, Ella Fitzgerald, Sarah Vaughan og flere.
Glæd dig til en uforglemmelig start på Esbjerg Jazz Festival 2025!
Lidt video fra et par prøver på musikken: